Hvad er en Supporter?

En supporter er en person, der sørger for at alle overholder reglerne. Disse supportere fungere som en slags ordensmagt på de verdener de har ansvaret for. Det er supporterne, der håndtere mange af de ting, der foregår i spillet, samtidig med at de hjælper med problemløsning på de fejl der kan opstå. 

En supporters arbejde handler meget om at bidrage med egen erfaring om spillet, samtidig med, at der opnås ny forståelse for og ny viden om spillet. Det er også supporterne, der besvare tickets (spørgsmål, fejlrapporter og andet), der indsendes af spillerne. 

Hvad kræver det at være Supporter?

At være supporter kan til tider kræve meget af dig, som person. Der er tider, hvor du kan komme ud i en vanskelig situation, hvor der kræves lidt mere af dig, end normalt. Det kræver også at du har en smule teknisk snilde, da vi bruger mange værktøjer, der kræver en del kendskab til IT - Men alt dette bliver du lært op i, før du slippes løs på en verden alene. 

Det kræves også, at du er online et par gange om dagen, i en kortere tid.

Frem for alt kræver det ærlighed og evnen til at holde en god og sober tone, selvom det ikke altid er gengældt. Der er altid hjælp at hente fra dine andre kolleger i teamet, hvis du skulle befinde dig i en situation, du ikke kan komme ud af, eller føler du skal bruge hjælp til.

Du skal, med andre ord, være glad for at hjælpe andre mennesker.

Hvorfor skal jeg sende en ansøgning?

Hvis du gerne vil hjælpe andre spillere, der har spørgsmål til spillet og lærer nye mennesker at kende. Hvis du gerne vil hjælpe til og have det sjovt samtidig. 

Hvis du gerne vil se den anden side af spillet og se hvordan det styres indefra, samtidig med at du hjælper og passer dit arbejde, så er dette en god stilling til dig!